Et af de bedre år

For omkring et år siden lavede jeg en slags nytårsstatus over året 2017, som jeg vist kaldte for et rigtigt lorteår med dødsfald blandt både to- og firebenede familiemedlemmer. Det netop afsluttede år har set væsentlig bedre ud, selv om vi vel ikke er helt oppe at ringe over det.

Men hvorfor egentlig ikke? Der var ikke nogen i den nærmeste familie, der blev alvorligt syge eller døde. Vi fik det, vi kunne spise, hver dag (ellers var det vores egen skyld). Huset står endnu forholdsvist stabilt og vi fik endda udskiftet den rådne terrassedør (rådden er i denne sammenhæng brugt tro mod ordets oprindelige betydning og ikke blot som et synonym for træls eller dum). Efter langvarige ”forhandlinger” fik Kirsten erstatning for sin ødelagte hånd. Sommeren var fantastisk og vi var på fremragende ferier i både Berlin og Budapest. Alt i alt et år, som vel er over middel.

Til gengæld er vi også blevet et år ældre, og selv om vi i de fleste henseende (mest mig) prøver at agere som da vi var midt i tyverne, så er kendsgerningerne, at det ikke er sådan verden ser ud. Heldigvis ser vi stadig kun knap så unge ud (siger nogen, der tilsyneladende ønsker at være på god fod med os af den ene eller den anden grund), så det egentlige forfald lader heldigvis vente på sig. Dog var kilometertiderne på løbeturene noget lavere for nogle år siden, men så får vi tilbragt mere tid ude i naturen.

Jeg gider ikke være ældre, men det bliver jeg. Heldigvis. Jeg synes, at jeg bliver bedre og bedre til at undgå at bekymre mig over ting, som jeg alligevel ikke har nogen indflydelse på, men forbeholder mig dog retten til at være sur i udvalgte sammenhænge. Og til at bidrage til den gode stemning ved sociale aktiviteter med mit sublime arsenal af sjove jokes og humoristiske indslag. Det er et privilegium at have retten til at optræde pinligt i selskab med børn og svigerbørn.

Apropos svigerbørn, så resulterede 2018 faktisk i et nyt et af slagsen, da Alberte engang i foråret præsenterede Simon som sin kæreste. Andreas var allerede sammen med Kathrine, og på et tidspunkt – også i foråret – fik de den gode idé at sige deres lejlighed op for at flytte ud til os i de nyindrettede gæstefaciliteter, som var blevet etableret, da Adam og Alberte flyttede hjemmefra sidst på året 2017. Og det er endnu en grund til at løfte status for 2018 en tand højere op end tåleligt, for det går faktisk enormt godt med at have dem tæt på i det daglige.

Hvordan bliver 2019 så? Umiddelbart ser det ud til, at vi bare kører videre på samme halvhøje klinge som sidste år. Vi skal vel afsted med rejseklubben et par gange og så skal vi nok også ud at gå en tur eller to med hundene. Måske får vi styr på græsplænen ude foran (tvivler) og måske får vi genetableret vores udendørslys (arh…). Under alle omstændigheder vil vi gøre en indsats for at nyde tilværelsen, når vi kan. Alene og i godt selskab med andre. Og det er vel ikke helt tosset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *