Det siger nærmest sig selv, at historierne her handler om gamle dage. Altså ikke fra tiden med dampmaskiner, industriel revolution og klunkemøbler, men næsten. Hjemme hos os fik vi vores første farvefjernsyn umiddelbart inden VM i fodbold i 1974. Det var dengang lille tykke Gerd Müller drejede på en tallerken, som nogen tilsyneladende havde glemt i straffesparkfeltet og afgjorde finalen med 2-1 målet mod Holland.
Så langt tilbage kommer jeg nok ikke. Og det er ikke kun fordi jeg var en temmelig kikset og lidt buttet præteenager med grydehår. Min første LP var “Come On”med Gary Glitter, som siden vist nok er blevet dømt for pædofili. Min far havde den med hjem fra forretningsrejse i Tyskland, så jeg kunne faktisk ikke rigtig gøre for det. Den anden var med The Sweet, og det er jeg straks mere stolt af, for det var noget tydeligere lyden af min tidlige ungdom.
Som jeg vist også nævner i forordet, så havde jeg egentlig tænkt mig at skrive en bog, men kunne ikke rigtig identificere målgruppen. Altså dem, som kunne finde det interessant at høre om hverdags- og ferieoplevelser med masser af indforståede pointer, og hvor manglen på sammenhæng er mere reglen end undtagelsen. Gad vide om der så er nogen, der gider læse om det i artikelform på en blog? Ligemeget. Jeg synes jo selv det er sjovt 😉
