Tilbage til 80’erne

Ældgammelt. Retrospektivt. Holden fast i en for længst svunden tid. Mange i min alder bruger de seneste års 80’er revival til endnu en gang at svælge i alt det, som var med til at definere dem som mennesker. Og det er sådan set fint nok, men alting med måde.  Det, som jeg gerne vil prøve at illustrere er, at tid i nogle sammenhænge faktisk ikke har nogen særlig betydning. At 35 år ikke gør nogen forskel.

I sidste weekend var jeg til et stort, folkeligt arrangement i Aalborg. DGI’s Landsstævne. Jeg var på arbejde som presseansvarlig, men fik også masser af mulighed for at deltage i folkefesten. Fredag formiddag var jeg på besøg på håndboldbanerne, da gamle venner optrådte på et af veteranholdene (så gamle er vi nemlig blevet). Vi aftalte at mødes om aftenen, som jeg skulle starte sammen med kollegerne med mad, vin og fadøl. Og vi mødtes, gjorde vi, tre gamle venner. De samme tre som i 1982, dagen efter overstået studentereksamen, tog afsted til Italien og Frankrig på interrail.

Niels og jeg har holdt kontakten nogenlunde gennem alle årene, selv om han til daglig bor i USA. Carsten har jeg snakket med ved sjældne lejligheder. Nu stod vi så der i baren (det småregnede) til koncert med et TV2-kopiband. Senere på en irsk pub. Var det så svært at finde på noget at snakke om? Fra vi mødtes ved 23-tiden og til vi sagde farvel klokken efter 3 om morgenen, fik vi udvekslet et halvlangt livs erfaringer. Sorger og glæder uden filter. Fortroligheden var der øjeblikkelig. Jeg er uendelig glad for de timer, jeg tilbragte i Aalborg den nat sammen med de to drenge. Halvgamle mænd, whatever. Jeg kan leve længe på minderne.

Selvfølgelig var vi halvfulde, men det var lige meget. Jeg fik lov til at komme tæt på og vi fik delt en masse livserfaring. Det var tydeligt – og lidt uvirkeligt – at vi forstod hinanden uden at behøve en masse supplerende beskrivelser. Et fælles DNA, som tiden ikke har kunnet nedbryde. Det er svært helt at forklare, men det er godt nok livsbekræftende.

Tilbage står, at vi jo holder os ret godt og stadig er forholdsvis aktive. Og så er vi blevet ganske meget klogere. Tak for en fantastisk oplevelse den fredag/lørdag i Aalborg.