Når en plus en bliver tre

Det har godt nok været et begivenhedsrigt forår. Sådan i kronologisk rækkefølge startede det med at Ellie, vores yngste Golden Retriever, blev parret med den flotte fyr Orla. Midt i marts begyndte alt Corona-halløjet, og vi skulle i en periode arbejde hjemmefra. Den 29. marts fødte Ellie så sine hvalpe – og det fortæller jeg om i et særskilt indlæg snart (cliffhanger).

En dag ringede Emilie og spurgte, om alle var hjemme dagen efter, for hun havde noget, hun ville fortælle os. Hun var ikke syg, sagde hun, det var en positiv nyhed. Havde hun mon vundet i Lotto? Skulle hun være med i ”Hvem vil være millionær”?  Alberte vidste det, men hun ville ikke sige noget. ”Partners in Crime” hedder det vist. Eller søsterfortrolighed.

Næste eftermiddag ankom hun og vi samledes i køkkenet. ”Jeg er gravid” fortalte hun. Kirsten lavede en jubelscene og jeg stod med en kæmpe klump i halsen og kunne ikke sige noget. Reaktioner fuldstændig i tråd med det, som de to søstre havde forudset, de kender os vel ret godt. Kirsten og jeg fik så hvert vores krus med vores nye titel påført og vi var selvfølgelig utroligt glade.

Emilie og Nicolai mødte hinanden på studiet, da de skulle have historie sammen. Det var vist noget med, at fælles opgaveskrivning udviklede sig i en positiv retning – og nu har det så heldigvis resulteret i, at vi (endelig, hvis du spørger Kirsten) skal have vores første barnebarn. Nu skal de altså til at skrive historie sammen 🙂

På tidspunktet for den første afsløring var Emilie ikke klar over barnets køn – det var for tidligt. Imidlertid lagde den vordende mormor en plan, så hun bestilte naturligvis en kønsskanning til dagen efter den dag, hvor det var muligt at finde ud af, om familieforøgelsen bliver af hun- eller hankøn. En delegation bestående af vordende forældre, vordende moster og vordende mormor tog til Brabrand, hvor spændingen kunne udløses. Den vordende morfar, altså mig, var på arbejde og ventede ved telefonen. Det var jo væsentligt at finde ud af, om der skulle købes babytøj fra fanshoppen i blå eller lyserøde nuancer.

Imidlertid ville ingen fra den udsendte delegation afsløre noget, da der var planlagt endnu en festlig happening. Klinikken i Brabrand var tydeligvis vant til gak og løjer i forbindelse med kønsafsløringer, så den vordende mormor og tilsvarende moster var blevet udstyret med en uigennemsigtig ballon, som skulle sprænges ved 17-tiden i Horsens. De vordende forældre var blevet efterladt i Århus, hvor de tilsyneladende havde andre gøremål, så det blev Kirsten, der efter flere forgæves forsøg fik hul på ballonen og udløst en regn af lyseblå konfetti.

Så midt i november skal Emilie og Nicolai være forældre til en lille dreng. Kirsten og jeg skal indtage rollerne som mormor og morfar og Andreas, Adam, Noah og Alberte får en lille nevø. Det bliver fantastisk – og det er i hvert fald helt sikkert, at det barn ikke kommer til at mangle noget. Hverken kærlighed, opmærksomhed, omsorg eller velsiddende og lækkert AGF-tøj.

Vi glæder os helt vildt 🙂