Jeg bliver aldersshamet. Jeg hader det og det fylder mig med frustrationer og afmagt. Da jeg sidst på efteråret mistede mit job grundet besparelser og omstruktureringer, vidste jeg godt, at det formentlig ville blive vanskeligt uden videre at finde et nyt job, men jeg havde faktisk regnet med at min viden, mine kompetencer og min erfaring ville gøre mig attraktiv for mange virksomheder. For det mener både jeg – og mange der kender mig – bestemt er tilfældet.
Ikke desto mindre modtager jeg afslag med formuleringer som ”vi har valgt en kandidat, hvis erfaring og kompetencer passer perfekt til teamet og jobbet”. Og det er lidt underligt, når jeg har søgt jobs, som nærmest er skræddersyede til alt det, som jeg kan byde ind med. Bortset fra at være 30 år. Og jeg køber heller ikke den mellem linjerne formulerede ”overkvalificeret” som en årsag til fravalg – i hvert fald ikke uden en forudgående forventningsafstemmende dialog. Og en dialog kræver jo ligesom en invitation til en samtale.
Det er vildt frustrerende, at jeg ikke får chancen for at vise, at jeg er moderne, nytænkende, humoristisk, nysgerrig og opdateret på nuværende og fremtidige trends. Fagligt og personligt. At jeg fungerer perfekt i arbejdsmæssige og sociale sammenhænge med kolleger, som ofte er yngre end mig, hvilket de efter sigende ikke mærker. Jeg har aktivt fravalgt alt, som starter med ”senior”, for der føler jeg slet ikke, at jeg er kommet til endnu. Bortset fra seniorkonsulent og seniorrådgiver, hvor kompetencer og erfaring er i spil og ikke alder.

Jeg bliver ofte vurderet til at være 10 år yngre end jeg er. Mine venner driller mig med, at jeg ikke bruger briller, at jeg har alt mit hår og at det endnu ikke er gråt. Mine børn siger også, at jeg bør være mere alderssvarende i forskellige sammenhænge, men… Jeg er forsvarende familiemester i både mini- og fodboldgolf, jeg er i virkelig god form (løber tre-fire gange om ugen) og er bestemt ikke den første, der går hjem i sociale sammenhænge. Jeg er altså hverken gammel eller kedelig.
Jeg har prøvet meget i mit arbejdsliv. Har bevæget mig rundt i de fleste kommunikations- og marketingdiscipliner. Ofte har ledere og chefer spurgt mig til råds eller bedt mig hjælpe med udfordringer, som har krævet, at jeg har skullet træde ud af min comfortzone. Jeg har midlertidigt overtaget funktioner fra kolleger, som har sagt op eller har været syge – eksempelvis rollen som Brand Manager ved fusionen mellem EnergiMidt og HEF og jobbet som Public Affairs ansvarlig i forbindelse med Norlys’ deltagelse på Folkemødet. Jeg er omstillingsparat og loyal overfor den organisation, som jeg er en del af. Altid.
Jeg har været i top 20 blandt presseansvarlige i Danmark. Jeg har skrevet mere end 300 pressemeddelelser og har været nomineret til årets pressemeddelelse. Jeg har lavet +100 presseberedskaber. Jeg har håndteret utallige potentielle shitstorms – og har aldrig valgt en løsning, der ikke var den rigtige i situationen. Med udgangspunkt i mine kommunikationskompetencer og mit branchekendskab har jeg rådgivet chefer, ledere og direktører – og har stadig til gode for alvor at tage fejl. Jeg er i stand til at skrive mig ud af hvad som helst.

Når jeg lægger arbejde i en ansøgning, har jeg på forhånd gjort op med mig selv, at jeg vil kunne trives i jobbet. At nogle af mine kompetencer kan bringes i spil til fælles bedste. At jeg vil kunne eksistere for den løn, som arbejdsgiveren kan tilbyde. Og at jeg altid går med de bedste ideer – også selv om de ikke er mine.
Men det kræver, at jeg får chancen ved en samtale…
