Jeg har på forskellige måder været en del af AGF i næsten 50 år. Som håndboldspiller med 200 førsteholdskampe, som bidragyder til fodboldkampprogrammer i 80’erne, som medredaktør af klubbladet og senest som en del af AGF’s fanpanel i forbindelse med etableringen af det nye stadion. Og altid som fan. Med AGF i hjertet og i besiddelse af en nærmest ubetinget loyalitet.
Det er lige her, i den sidste sætning, at årsagen til denne artikel skal findes. At jeg bruger ”nærmest” sammen med betegnelsen ”ubetinget loyal”. For der er sket noget i AGF. Noget som rykker ved de værdier, som klubben er bygget på. Noget der distancerer klubben fra fansene, fra græsrødderne, fra hele det fundament, som er nødvendigt for at bære klubben videre. Nu skal vi betale, hvis vi vil være rigtigt inde i varmen, hvis vi vil holde os 1:1 opdateret om vores hjerteklub. Det føles altså ikke rigtigt.
AGF er det ægte byens hold. Kongeklubben. I stort set alle sammenhænge fremhæver repræsentanter for alle dele af organisationen hvor vigtig en størrelse klubben er for Århus. Hvor stor en del af byens identitet, der hænger sammen med foreningen fra Fredensvang. Århus er stolt af AGF og AGF er en stolt repræsentant for Århus. Pokalfinalen var et tydeligt eksempel på samhørigheden mellem by og klub, og mennesker fra hele Danmark kunne fortælle hvordan og hvornår de var blevet smittet med den løjerlige bacille, som ikke er til at slippe af med, når du først har fået den. En slags permanent corona, uden sammenligning i øvrigt.

Jeg har altid i alle sammenhænge forsvaret de beslutninger, som er blevet truffet på Fredensvang. Det kan være ved køb, salg og leje af spillere, ansættelse af sportsdirektører og trænere samt andre tilsyneladende kontroversielle beslutninger, som vedrører klubben. Min vurdering har altid været, at de folk, som er ansat i klubben, er de bedst egnede til at handle på klubbens vegne til klubbens bedste. Det har jeg valgt at tro og jeg har altid villet forsvare denne overbevisning. Hvis du kun kender til ”sager” gennem medierne og fra diverse mere eller mindre obskure kanaler, så er du ikke tilstrækkeligt klædt på til at kritisere beslutninger foretaget på et oplyst grundlag. Altid til klubbens bedste, forstås.
Men hvad er det så, der gør, at en livslang AGF-fan pludselig begynder at sætte spørgsmålstegn ved sin egen ubetingede loyalitet? Jeg er med på, at det koster penge at drive en professionel fodboldforretning. Og at det naturligvis ikke er gratis at producere digitalt kvalitetsindhold. Derfor kan jeg til nød acceptere, at klubben introducerer en app, som det koster et månedligt beløb at abonnere på. Selvfølgelig med høj kvalitet af indhold, som du ikke kan finde andre steder.
Til gengæld har jeg svært ved at acceptere, at klubben nedlægger en elsket og meget brugt SoMe-konto med 21.000 følgere. En konto, som det ikke koster alverden at administrere og vedligeholde, men som dagligt anvendes af mange for at holde sig opdateret. En af flere nyhedskanaler. Og der er formentlig ikke nogen X-brugere, som forlanger at klubben skal producere indhold specifikt til mediet, det er rigeligt, at X bliver anvendt som distributionskanal i forbindelse med nyheder m.v. Det er altså ikke til klubbens bedste at lukke ned for fansene og lukke sig inde i sin egen brugerbetalte virkelighed. For det vil vi altså ikke bare bevidstløst og ubetinget bakke op om, det er ikke sådan tingene normalt fungerer i vores klub.

Her vil nogen så pointere, at det ”bare” er nogle få (i virkeligheden er det mange) fans, det går ud over. Men er vi ikke også ”klubben”? Jeg vælger – forhåbentlig ikke naivt – at tro, at beslutningen om at nedlægge klubbens profil på X ikke skyldes ligegyldighed overfor fansene. Der må klubben simpelthen ikke komme ud, for så er hele eksistensgrundlaget og den markante folkelige opbakning truet. At meget AGF-stof fremadrettet vil flyve under radaren og misse mange trofaste fans, er klubben desværre/tilsyneladende ligeglad med. Sådan virker det i hvert fald. ”I kan bare følge os på Facebook og Instagram” er meldingen, men det er ikke det rigtige for de mange, som har valgt Facebook fra og som endnu ikke er fortrolige med Instagram. Personligt er X min primære nyhedskanal, det er her jeg holder mig opdateret. De andre kanaler er sekundære.
Den åbenlyse årsag til nedlægningen er, at klubben vil kanalisere brugerne over på betalingsløsningen, selv om klubben gør meget ud af at fortælle, at det slet ikke er tilfældet. Det er dog svært at få øje på andre årsager. Da klubben forleden (onsdag) skulle præsentere en ny spiller kom der en meget kort besked på to linjer fra den nye betalingsapp, hvor der stod ”Ny spiller til AGF – klubben præsenterer Richmond Gyamfi”. Beskeden stod på telefonen i fem sekunder, hvorefter den forsvandt igen, men den nåede at skabe en masse uro i fanmiljøet. Det betød også, at det var transfereksperten Farzam inde fra Tipsbladet, som på X kunne offentliggøre signingen af vores nye spiller. Det var altså topfesent af AGF. Man kunne få informationen på app’en, hvis man ville betale for den, og der var blot korte præsentationer på Facebook og Instagram. På AGF.dk kom informationen senere. Topmålet af dårlig stil og endnu dårligere interessentpleje.
Og sådan skal det altså ikke være! Jeg betaler med glæde 149,- kr. om måneden som sæsonkortholder i klubben og har gjort det gennem mange år. Jeg møder op på stadion nærmest hver gang, uanset hvordan holdet præsterer. I foråret, da holdet underpræsterede, bakkede jeg op, undlod at bidrage med svinere i medierne. ”Det er en proces” ville en tidligere træner formentlig have sagt, ”det er alle skadernes skyld”, sagde rigtig mange engagerede fans”, ”vi savner David” udbrød nogen med udpræget korttidshukommelse og ”vi har ikke niveau til mere end Silkeborg” kunne i specielt en enkelt sammenhæng have givet mening.
Faktum er, at meget var galt, det kørte ikke rigtigt for os, de små marginaler var alt for ofte på modstandernes side. Samtidig gjorde ledelsen meget ud af at fortælle om de positive vinde, som på trods af det spillemæssige morads faktisk blæste. Og selvfølgelig troede vi på det, for vi tror per definition på en lysende fremtid, det ligger i vores DNA. Fortrøstningsfuld dækker meget godt min tilgang til det hele i foråret, selv om det da var svært hele tiden at skulle forklare gud og hver mand hvorfor vi ikke rigtigt lykkedes. Uden at ty til den lette løsning og kommunikere budskaberne fra afsnittet ovenfor.

Så jeg og mine medfans fortjener faktisk at blive lyttet til. Og blive kommunikeret til, på den platform, hvor vi er. Det skylder klubben os.
