Helt nye tider

Jeg har skiftet job. Og branche. Og har derved fået mulighed for at fortsætte med at beskæftige mig med det, der fagligt interesserer mig allermest, nemlig kommunikation, PA og presse. Jeg skal ikke længere fortælle den måbende omverden om strøm og fiberforbindelser, men om smertestillende medicin.  

Jeg har efterhånden været mere end ni år i energisektoren og før det var jeg seks år i den finansielle sektor. Det er tilsyneladende min skæbne at skulle arbejde underlagt rammer og retningslinjer fra tilsyn og styrelser. Energitilsynet, Finanstilsynet og lægemiddelstyrelsen. Det er fint nok, jeg har nok brug for, at der sidder nogen og holder øje med, at mine eskapader ikke tager overhånd.

Jeg har de seneste 15 år været med til at gennemføre fem store fusioner – to i sparekassen og tre i energisektoren – så jeg er vant til store omvæltninger og udfordringer af ”plejer” i dagligdagen. Men det trækker tænder ud, når der ovenover jobbeskrivelsen konstant ligger en tilstand af forandringskommunikation, som fylder en hel masse. Nødvendigt og spændende, naturligvis, men også trættende.

Til sidst havde jeg svært ved at finde arbejdsglæden. Havde svært ved at identificere de opgaver, hvor jeg virkelig fandt meningen med arbejdslivet, hvor jeg følte, at jeg kunne gøre en forskel. Der, hvor jeg for alvor blev rykket, når jeg skulle præstere. Jeg kunne mærke en afmagt over ikke i tilstrækkelig grad at få mulighed for at bringe mine kompetencer i spil – og det var frustrerende. Så vi gik hver til sit og jeg har nu brugt nogle måneder på at finde ud af, hvad jeg skal i fremtiden.

Jeg er for efterhånden nogle år siden gået i gang med at skrive på et par bøger og har vel også leget med tanken om at blive selvstændig. Højlund Kommunikation eller noget. Bøgerne bliver formentlig aldrig færdige og jeg bliver nok heller ikke selvstændig foreløbig. Om nogensinde. For ud af det blå landede en jobbeskrivelse i min inbox. En nyoprettet stilling som kommunikations- og pressechef i en ung, dansk medicinalvirksomhed. Vær med til at bygge kommunikationsfunktionen op næsten fra bunden med frie hænder til at tage en masse beslutninger.  

Det officielle præsentationsbillede fra LinkedIn. Beklager coronafrisuren.

I en virksomhed, som virkelig står og tripper for at komme afsted med branding, PR, PA og målrettede kommunikationsaktiviteter i øvrigt. Med kort vej til beslutningerne og mandat til at skære igennem. Det var lige mig. Og heldigvis var interessen gengældt, så vi blev hurtigt enige om at slå pjalterne sammen.

Jeg får nu også rig mulighed for at støve en del af de værktøjer af, som måske har ligget ubrugt for længe i kassen. Og det er altså ikke helt skidt, kan jeg mærke. Jeg kommer formentlig (helt sikkert) igen ud på dybt vand og skal vise, at jeg faktisk ved noget og kan noget. Det bliver godt, kan jeg mærke, gnisten er tilbage.

Dancann Pharma specialiserer sig i produktion, import og eksport af smertestillende produkter med indhold af cannabinoider. Altså medicinsk cannabis, hvor rusen er sorteret fra, bare lige for at slå det fast. Det er et marked i eksplosiv udvikling, og børsnoterede Dancann Pharma har med hjælp fra investorer brugt et stort tocifret millionbeløb på etablering af produktionsfaciliteter, som ikke findes magen til andre steder i Nordeuropa. Det er vildt ambitiøst og vanvittigt spændende.

Samtidig er Dancann Pharma en virksomhed, hvor kulturen og værdigrundlaget er bygget op omkring at gøre noget for patienterne. At kunne gøre en forskel i behandlingen af eksempelvis sklerose- og kræftpatienter. Og hvis vi som medarbejdere ikke køber ind på det, så skal vi ikke være her.

Og når jeg så nu ved selvsyn har kunnet konstatere, at patienthensynet ikke bare er noget letkøbt floskelværk, så er det sgu da en fed virksomhed at være med til at udvikle i de kommende år.

Det bli’r godt 🙂