Efter (måske) en lang og varm sommer

Lad mig lige slå fast, at jeg i overskriften ikke sætter spørgsmålstegn ved hverken længden eller temperaturen på sommeren, men mere på om den faktisk er slut. Det er derfor ”måske” står efter ”efter”. Og efter således på en temmelig ubehjælpsom måde at have tydeliggjort meningen med det hele, vil jeg i det følgende (måske) koncentrere mig om at formidle noget af det, jeg har på hjerte. Læg i øvrigt mærke til, at det for et par linjer siden lykkedes mig at lave en konstruktion, hvor tre ud af fire på hinanden følgende ord var ”efter”.

Folk, der kender mig godt, vil vide, at jeg ikke har det store til overs for meteorologer og vejrudsigter. Det der med, at torsdag i næste uge begynder det at regne om eftermiddagen og temperaturen falder til 20 grader, det giver jeg altså ikke meget for. Der findes jo ikke nogen meteorolog, som ikke tager forbehold for, at det som vedkommende proklamerer, måske bliver anderledes. Sommeren i år er et godt eksempel. Siden midt i maj har solen skinnet og det har været varmt. 25 grader plus minus et par stykker. Alligevel er det lykkedes de universitetsuddannede vejrprofeter at skabe splid i mange hjem. Næsten også i vores.

Jeg har haft ferie i uge 29, 30 og 31. Når ferien starter, så iklæder jeg mig korte bukser og regner med, at det er godt vejr. Skulle det regne en gang eller to, så fred være med det. Sådan er det ikke helt hos andre i husstanden. Vi skulle til Blåvand i uge 30, og allerede omkring uge 27 blev forskellige vejrforudsigelser vendt og drejet hos min bedre halvdel. YR, DMI, TV2 Vejret med flere. Og konklusionen var klar cirka tre uger før afgang mod feriedestinationen: Det var en lorteuge vi havde valgt at tage til Vesterhavet i. Regnbyger og 19-20 grader nærmest hele ugen. Træls. Vi kunne se frem til at skulle sidde indenfor og glo ud på silende regn det meste af tiden. Det skulle så vise sig, at høj sol fra en skyfri himmel og 27-30 grader var en mere nøjagtig beskrivelse af uge 30 i Blåvand.

Her lykkes det den kvindelige meteorolog at fortælle, at der er godt vejr på Bornholm. Mens hun sover. Stående.

Jeg mener, at det er alt for sjældent, at meteorologer stiller sig op og siger, at ”hvis højtrykket, som har ansvaret for den meget lange periode med godt vejr flytter sig, så kan der måske en gang ude i fremtiden komme en anden slags vejr”. Men det gør de ikke. I stedet proklamerer de højt og flot, at der altså kommer torden og lynild på torsdag. Måske i håbet om engang på sigt at få ret. På den anden side ville det vel være fyringsgrund, hvis en af dem den 8. maj havde sagt, at ”indtil midten af august vil der i dagtimerne konstant være over 25 grader og det kommer slet ikke til at regne”.

Min teori er, at meteorologkonceptet går ud på, at det er forbeholdt praktikanter og studerende at fortælle os hvordan vejret bliver, mens det er de færdiguddannede, som beretter om, hvordan det har været. Det kunne give mening. Noget, som jeg til gengæld ikke helt forstår, er hvorfor det pludselig er en norsk meteorologtjeneste, der rimer på et islandsk morgenmadsprodukt, som i alle kredse har opnået anerkendelse som det ultimative vejrorakel?  Er det måske fordi nordmændene i denne henseende har set lyset og er begyndt at forudsige, hvordan vejret temmelig sikkert bliver i stedet for at finde på alverdens tosserier foranlediget af kælvende isbjerge og forkølede pingviner?

Jeg stemmer for, at vi skal kræve vejrudsigten fra DMI tilbage i danskernes bevidsthed. Måske med Peter Tanev som forperson. Ikke så meget pis, bare korte statements som ”der er godt nok varmt her – og det ser ud til at fortsætte i morgen”. Det er han vældig god til, mens det kniber mere med fronter, strømninger og diverse tryk. For lad os da undgå alt det vejrhysteri, hvor gud (!) og hver vejrmand gennem uheldige, notorisk unøjagtige forudsigelser, som rækker langt ud i fremtiden, bidrager til fejlslagen detailplanlægning af såvel fritidsaktiviteter som nødvendig/unødvendig påklædning.

Jeg har selv haft ganske stor succes med at have en mere pragmatisk tilgang til vejret. Jeg bruger meget at kigge ud af vinduet for at se om solen skinner; måske går jeg endda udenfor for at få en indikation på temperaturen. Det fungerer fint for mig. Og hvis solen skinner i dag, så kan jeg alligevel ikke bruge til noget, at det måske vil begynde at regne på torsdag. Lad mig for god ordens skyld lige bemærke, at jeg ikke havde taget lange bukser med til Blåvand i uge 30. Havde taget en enkelt langærmet trøje med, hvis det skulle blive køligt om aftenen. Det blev det ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *